23948sdkhjf

Salling Group overtager lejemål fra Jaco Supermarkeder

Salling Group har netop underskrevet en aftale med Jaco Supermarkeder om overtagelsen af fire butikslejemål. Butikkerne, der ligger i Aarhus V, Randers, Hurup (Thy) og Grenå, har hidtil været drevet som en del af Meny-kæden, men lukker i løbet af foråret 2019.

Salling Groups overtagelse af lejemålene betyder imidlertid, at der også fremover vil være mulighed for lokale indkøb i de fire lokalområder. De fire butikker bliver nemlig ombygget til nyt Netto-koncept, som i de kommende år bliver udrullet til samtlige 500 danske butikker med et særligt fokus på frugt og grønt, sundhed og nemme måltider samt ny indretning og færre spot-varer.

Administrerende direktør i Salling Group, Per Bank, siger om overtagelsen:

- Vi er meget tilfredse med at sikre, at der også fremover vil være gode indkøbsmuligheder lokalt de fire steder. Det er samtidig en aftale, der gør Netto i stand til at nå endnu bredere ud med et nyt og forstærket butikskoncept, som mange af vore kunder allerede har taget rigtig godt imod i de byer, hvor vi har åbnet nye butikker.

Ombygningen forventes afsluttet, så butikkerne kan åbne som Netto i løbet af 2019. Netto åbnede i slutningen af 2018 sin butik nummer 500.

Jaco Supermarkeder er ejet af Ida Jacobsen, som efter mange år i detailbranchen har ønsket at indstille sin dagligvareforretning og afhænde sine lejemål. Aftalen omfatter alene overtagelse af forpligtelserne i forbindelse med lejemålene og inkluderer dermed ikke køb af fast ejendom eller lignende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109